Endnu et pletskud fra Christopher Nolan
En af årets mest ventede film gør sig klar til at lande i biografer landet over. Cristopher Nolan er tilbage med krigsfilmen Dunkirk, der fortæller historien om evakueringen af tropperne fra Dunkerque i Frankrig. Vi følger briterne i den utrolige historie om hvordan over 300.000 soldater blev evakueret af militær, og endda også af civile lystbåde. Der er bestemt ikke noget at sige til at filmen er så ventet som den er. Udover den gode historie, har Nolan nemlig også sat et stærkt cast af skuespillere der bl.a. tæller Tom Hardy, Cillian Murphy, Kenneth Branagh, Mark Rylance og sågar også Harry Styles fra boybandet One Direction.
Spænding fra start til slut. Allerede fra første scene er luften tyk af spænding og nervøsitet. Man ved aldrig hvornår den næste byge af kugler og bomber unægteligt vil regne ned over soldaterne. Men fortællingen er mere end rabalder. Man drages af de ulykkelige skæbner, og krydser alt hvad der krydses kan for at de hårdtprøvede soldater kan komme hjem igen.
Visuelt betagende. Dunkirk viser den grimme side af krig, men det gør den på den smukkeste vis. Der er nogle ganske fantastiske billeder fra lands, til vands og i luften. Der er ikke tid til at dvæle ved det, for krigen raser og mændene skal hjem, men en gang imellem får vi lige et øjeblik til at nyde de smukke billeder. Og det er en stor oplevelse.
Ufærdige idéer. Hvis man kender Nolan så er en stringent kronologisk tidslinje for meget at forlange. Det er der sådan ikke noget galt i. Det ved vi jo godt at han mestrer, bare kig på Memento(2000). I Dunkirk er der også blevet syslet med tidslinjen, men bare ikke i sådan en grad at man føler at det er af betydning. Det føles lidt for forceret “Nolansk”, og man undrer sig over om det overhovedet havde behøvet at være med.
Nolan har gjort det igen
46-årige Cristopher Nolan er næsten blevet garant for gode film, og Dunkirk forstærker kun dette. Den utrolige historie er på én gang barsk og ubarmhjertig, men samtidig også smuk og rørende. Uden tvivl en af sommerens bedste film.
Shorta – Anmeldelse
