Langtrukkent action-brag
Morterregn skyller ned over den ikke-så-hemmelige CIA-base i Libyen d. 11 september 2011, og alt håb ser ud til at være ude. Det er op til seks tidligere elitesoldater at beskytte de inkompetente bureaukrater fra de horder af Al-Qaeda soldater, der strømmer ind fra alle sider – men kan de klare ærterne? Michael Bays nyeste film, der er baseret på virkelig hændelser, forsøger at give et nuanceret billede af krigen i Mellemøsten, men formår kun at levere et middelmådigt action-kick.
Foto: Paramount Pictures
Habil underholdning. Michael Bay formår altid at levere en vis grad af underholdning, og 13 Hours er ingen undtagelse. Om end actionscenerne ikke er ligeså storslåede som i mange af hans tidligere film, føler man sig stadig underholdt, når de seks hårdkogte elitesoldater egenhændigt formår at afværge utallige invaderende Al-Qaeda soldater.
Foto: Paramount Pictures
God historie, dårligt fortalt. Den virkelige historie om soldaterne i Benghazi fortjener i den grad at blive fortalt, det er bare ærgerligt, at ansvaret er faldet på Michael Bay. Med et overdrevet forbrug af ekspositionelle præ- og efterscripts bliver historien aldrig gjort nærværende. Snarere føler man, at man overværer et referat af hændelserne med actionscenerne som det eneste kreative element.
Kliché på kliché. Filmen kører ned ad klichéernes motorvej med 200km/timen, og det skader i den grad fortællingen. Ikke nok med at karaktererne bliver portrætteret som deciderede arketyper, som man aldrig rigtig kommer ind under huden på, så er filmen så forudsigelig, at man med det samme ved, hvem der kommer til at dø, og hvem der kommer til at tage helikopteren hjem. Det ødelægger i høj grad spændingen og skaber samtidig et distanceret forhold til karaktererne, som man aldrig rigtig føler med.
Langtrukken. 13 Hours’ største svaghed er, at den er alt for langtrukken. Med en spilletid på over 2 timer er det ærgerligt, at filmen reelt først går i gang efter mere end 30 minutter, især når Bay har så lidt at fortælle om filmens hovedkarakterer. Man kunne med fordel skære 30 minutter af filmens spilletid, da den overdrevne brug af klichéer gør det unødvendigt at forsøge at præsentere karaktererne over så lang tid.
Foto: Paramount Pictures
Kend dine begrænsninger, Michael Bay!
Der er få momenter, hvor 13 Hours skinner igennem og formår at påkalde sig ens interesse. Desværre er der dog alt for mange scener, der blot føles som klichéer, man har set hundrede gang før. Det er et gennemgående træk ved Bays film, at han har svært ved at skære ind til benet; han elsker simpelthen at bruge ALT for lang tid på ingenting – tænk bare på Armageddon og samtlige Transformers-film. Hvis han derimod kunne lære sine begrænsninger at kende, ville han måske en dag kunne lave en film, der ikke forsøger at være mere end det actionkick, Bay er god til at levere. For let’s face it – ingen ser Bay-film for storylinen, men derimod for højlydte action-brag.
Jurassic World: Fallen Kingdom – Anmeldelse
