Poetisk portræt af personlig splittelse
I 2016 fik de danske biografgængere muligheden for (igen) at opleve den polske instruktør Krzysztof Kieslowskis berømmede farve-trilogi (Blå, Hvid og Rød) på det store lærred, da denne fik repremiere i Grand Teatret. Nu er turen kommet til instruktørens gennembrudsfilm fra 1991, Veronikas to liv, der den 29. juni åbner i en række biografer landet over. Filmen byder på et poetisk og musikalsk portræt af de to næsten identiske unge sangerinder, polske Weronika og franske Veroniques, hvis sammentømrede skæbnehistorier bliver sublimt leveret af Iréne Jacob, der hjemtog prisen for bedste skuespillerinde i Cannes for rollen.
Foto: Miracle Film
Det personlige kamera. Verden ruller forbi eventyrlystne Weronikas øjne, der sidder i toget på vej mod Krakow. Hun, og kameraet, fanger hver en fordrejet refleksion i den lille glaskugle hun har med sig overalt. Dvælende øjeblikke som disse er rigt repræsenteret i filmen, og medvirker til at tegne ordløse, men dybdegående portrætter af de to komplekse personligheder.
Musikalsk spindelvæv. Den polske komponist Zbigniew Preisner, der også leverer filmmusik til førnævnte farve-trilogi, leverer et gudesmukt score, der udover at tilføje både særegen melankoli og håbefuldhed, agerer komplekst bindeled mellem de to næsten adskilte liv.
Inciterende mystik. Præcis hvordan de to unge kvinder er forbundne på tværs af tid og landegrænser, bliver aldrig udredt. Genstande, stemninger og en fælles hjertesygdom er medvirkende til at tilføre filmen en unik mystik, der i sidste ende efterlader en med spørgsmålet, om de to Veronikaer repræsenterer forskellige sider af den samme splittede persona.
Foto: Miracle Film
Uligevægtigt fokus. Den eneste reelle kritik at rette mod filmen er, at vi tilbringer væsentligt længere tid hos franske Veronique, end vi gør hos polske Weronika. Det er ærgerligt, da sidstnævntes legesyge gåpåmod, midt i et gråt og fattigt Østeuropa, fornemt agerer modvægt til førstnævntes hverdagsdeprimerede tomhed, der indimellem tynger filmens tveæggede stemningsportræt.
Foto: Miracle Film
Imponerende karakterstudie
Veronikas to liv præsenterer ikke en klassisk Hollywoodsk karakterbue, hvor hovedpersonen overkommer en række udfordringer for at opnå indsigt i sin personligheds kerne. Filmen maler et mere abstrakt portræt af følelsesmæssig dualitet spredt over to unikke, dog underligt ens, unge identiteter. Oplevelsen kan indimellem føles ufuldstændig, men som Veronikas spaltede liv er den fundamental musikalsk, ofte rørende og altid dybt original.
Jurassic World: Fallen Kingdom – Anmeldelse
