Amerikansk krise part III
Patriotisme viser sig først rigtig i kriseramte situationer. Det er hvert fald tilfældet, når Peter Berg og Mark Wahlberg arbejder sammen. For tredje gang er rigtige amerikanere og amerikanske værdier under beskydning. Først var Marcus Luttrell og hans soldaterkammerater på et præventivt krigstogt i Lone Survivor (2013), så stod den på boreplatformskatastrofe i Deepwater Horizon (2016), og nu handler det så om terrorangrebet under Boston Marathon. Mark Wahlberg er som sagt igen i centrum, men det handler langt fra kun om ham. Det er en film om almindelige mennesker, der viser os, at i krisesituationer er det tid til at stå sammen. Som mennesker, men først og fremmest som amerikanere!
Foto: Nordisk Film
Virkelige mennesker. Når ret skal være ret, så er Peter Berg en mester til at skabe ”virkelige” mennesker. På trods af store navne på rollelisten føles det ikke som superstjerner. Det er mere dokumentarisk end hollywoodsk, når Peter Berg fortæller sande historier. Tragedien føles derfor så meget stærkere.
Mange gode faser. Terrorangrebet under Boston Marathon består ikke ”kun” af to bombesprængninger. Selvom den del af filmen er særdeles velorkestreret, er det også tiden op til, og især efter, der er interessant. Flugt, gidselsituationer og skududvekslinger sørger for konstant at variere filmen.
En solid thriller. Selv hvis man ser bort fra de autentiske omstændigheder, er filmen vellykket som en thriller i sin egen ret. Spændingen opbygges og trækkes ud, så kanten af biografsædet slides op i løbet af filmen.
Foto: Nordisk Film
Dryppende amerikansk patos. Langt hen ad vejen føles det som en amerikansk film for det amerikanske folk. Filmen er dyppet i national patriotisme, der både drypper vajende Stars and Stripes af sig og nationalistiske monologer, der kan være svære at tage seriøse. Hvert fald hvis man bor på denne side af Atlanten.
Ét angreb, mange skæbner. Det hører selvfølgelig til historien, at terrorangrebet berørte utrolig mange mennesker. Peter Berg føler selvfølgelig et ansvar for at ære dem og fortælle deres historie. Nobel som intentionen er, så betyder det desværre, at vi hopper frem og tilbage til ”ubetydelige” karakterer – hvert fald inden for filmens rammer. Vi får det samlede overblik, men mister måske den stringente fortælling.
Foto: Nordisk Film
Solid thriller
Man må erkende, at Berg/Wahlberg-konstellationen er stabil. Man får, hvad man forventer, hvilket i virkeligheden er ganske forløsende. Det er klart, at den patosindsvøbte patriotisme kan skræmme en del (danske) kunder væk, men når ret skal være ret, er Patriots Day en ganske solid thriller. Underholdende, spændende og til tider eksplosiv.
The Big Sick – Anmeldelse
