Loving Vincent – Anmeldelse

På sporet af et geni

Vincent van Gogh er en af de største kunstnere i verdenshistorien. Skal man endelig bruge ordet ”geni”, passede det så sandelig på ham. Men genialiteten havde en pris, og han begik selvmord som 37-årig. I ’Loving Vincent’ følger vi Armand Roulin, som af sin far, den lokale post, bliver pålagt at aflevere et brev fra den netop afdøde Vincent til broderen Theo van Gogh. Det bliver en rejse, der bringer ham tættere på, hvad der drev den plagede mand i døden.

Foto: miraclefilm.dk

Visuel enestående: Filmens helt store force er, at hver eneste frame er blevet håndmalet i oliefarver, så det ligner van Gogh malerier kommet til live, selvfølgelig inspireret af mesterens egne. Unikt, fabelagtigt og nærmest drømmende. Det er vanvittig flot.

Fin historie: Det er ikke den mest originale indgangsvinkel, at fortælle en persons liv igennem dem der kendte ham, men det er uhyre stemningsfuldt. Et spørgsmål om hvorvidt han rent faktisk begik selvmord rejses, men er i og for sig ikke noget jeg lagde noget i. Jeg ville bare videre til det næste blændende scenarie.

Foto: miraclefilm.dk

Meget på overfladen: Den er flot og momentvis interessant, men fjerner man det visuelle, er det en ganske ordinær biopic uden de store armbevægelser.

Foto: miraclefilm.dk

Guddommelig smuk

’Loving Vincent’ er en af de smukkeste film jeg nogensinde har set. Hvert penselstrøg fortæller en historie og det er vidunderligt. Men historien kommer aldrig rigtig op i omdrejninger, og det hele forbliver meget pænt, med enkelte dramatiske afstikkere, hvor man kommer tættere på den torturerede psyke hos Vincent. Dog ikke helt derind, hvor det gør rigtig ondt og det er naturligvis et valg, men også en skam, det da kunne have løftet oplevelsen betydeligt for mig.