Skam a la Amerika
Det fornægter sig ikke, at gymnasielivet er en turbulent tid, hvor venner, familie og kærester røres sammen i pubertetens kogende kedel. Om det er genkendelsens glæde eller netop manglen på samme, så elsker vi at se akavede og utilpassede unges færd gennem gymnasielivets labyrint. Senest har pigerne i den norske teenageserie Skam taget Danmark med storm, og nu er der så amerikanske Nadines (Oscar-nominerede Hailee Steinfeld) tur. Da Nadine mister sin bedste, og eneste, veninde til sin ældre og flotte storebror, står hun pludselig alene og fortabt tilbage. I en sand coming-of-age-fortælling skal hun nu finde ud af, hvilket ben hun skal stå på.
Godt tempo. Filmen åbner med et dejligt frisk tempo, der nærmest varer ved, indtil rulleteksterne løber over skærmen. Med ungdommelig gåpåmod kører filmen derudad, uden at køre i ring.
Let og morsom. På trods af Nadines mindre eksistentielle krise bliver filmen aldrig deprimerende – tværtimod er det sand feel-good. Man sidder og klukker sig igennem filmens 100 minutter og forlader biografsalen lige dét lettere.
Gode mandlige modstykker. Filmens teenageindpakning lugter lidt af chick flick, men heldigvis er der et par solide mandlige modstykker, der afbalancerer affæren helt perfekt. Hayden Szeto og Woody Harrelson gør det især godt som hhv. klassekammerat og klasselærer. De har hver især gode øjeblikke og hjælper begge med at få den flyvske Nadine ned på jorden.
Teenager fnidderfnadder. Teenagepigernes problemer kan godt blive lige lovligt banale. Er man allergisk over for fnidderfnadder a la gymnasieelever, risikerer man et alvorligt anfald her.
Ikke forbløffende skruet sammen. Det er i sandhed en vaskeægte coming-of-age-fortælling, vi har med at gøre. Der er ikke meget nyskabelse i forhold til måden, filmen er skruet sammen på. Arketyperne læner sig op ad karikaturen, men heldigvis formår de at køre den hjem på charmen.
Fornøjer uden at forbløffe
Hvis Skam endnu ikke har stillet din teenagetørst, så er The Edge of Seventeen det helt rigtige fix. Uden decideret at forbløffe formår den at holde gejsten kørende igennem hele filmen – og det er faktisk ganske fornøjeligt.