Er der stadig kold krig i Hollywood?

Man siger, at tiden læger alle sår, men det notoriske misforhold mellem USA og Rusland er stadig til at føle på i det amerikanske filmlandskab. Der er nemlig en tendens til at bruge russiske skurkeroller, hvor man modsat skal kigge langt efter helte, der kommer fra et sted, hvor man engang bar hammer og segl.

Den Kolde Krig har historisk set haft et isnende greb om Hollywood især i 1950’erne, hvor paranoiaen var total, og kommunistiske filmfolk og sympatisører blev forfulgt, ’blacklisted’ og sågar fængslet. Filmbilledet var præget af en foruroligende, propagandistisk tendens, hvor monstre, aliens og diverse skurke var allegorier over den sovjetiske røde trussel, som kun den heroiske amerikaner kunne nedkæmpe.

Selvom det i dag ikke står lige så grelt til, så er der gennemgående en tilbøjelighed til at bruge russere i antagonistiske roller. Især den russiske mafia er efterhånden en fortærsket modstander. Med tatoveringer op ad halsen og med et ar over øjet truer de velklædte og beregnende mordere det amerikanske samfund. Hollywoodfilm som John Wick og The Equalizer havde i 2014 dansk premiere inden for en måned, og begge film omhandlede en amerikansk antihelt, der som en enmandshær modigt tog kampen op mod den russiske mafia. To eksempler, der i det store filmbillede langt fra står alene.

Keanu Reeves går ene mand i krig mod den russiske mafia. Den iskolde hitman er tilbage i danske biografer den 9. februar til næste år.
Foto: UIP

Når man skal påpege de russiske helteroller, står eksemplerne ikke på samme måde i kø, og selv når helten er russer, så er skuespilleren det næsten aldrig. I gigantiske blockbusters, som de mange forgreninger af Avengers-film, går de amerikanske helte bogstaveligt talt side om side med halv- og helguder. Blandt navne som Tony Stark, Steve Rogers og Bruce Banner falder navnet Natasha Romanoff dog i øjnene. Den russiske superheltinde spilles her ikke af en russisk skuespillerinde, men derimod af USA’s ultimative sweetheart, Scarlett Johansson.

Natasha Romanoff, eller Black Widdow i superhelteregi, er ved sin etnicitet en uregelmæssighed i amerikansk film og det ellers ærkeamerikanske helteunivers. Man har altså kompenseret for denne uregelmæssighed ved at indsætte et ærkeamerikansk ansigt.

”Ingen russer kan sælge lige så mange billetter som Scarlett Johansson”

Mod øst er kineserne ligeledes et eksempel på antagonister, der historisk har repræsenteret den kommunistiske trussel i amerikansk film. Det er dog efterhånden mange år siden, at kinesiske protagonister og skuespillere gjorde sit indtog på den amerikanske filmscene. Jackie Chan og Jet Li er de åbenlyse eksempler, men langt fra de eneste. Det er alligevel værd at bide fat i især Jackie Chan, der for nyligt har modtaget en Æres-Oscar fra det amerikanske Akademi. En hyldest, der til sammenligning synes fjern for en skuespiller af russisk afstamning.

Jackie Chan modtog den 12. november en Æres-Oscar for hans lange filmkarriere.
Foto: Frederick M. Brown/Getty

Der er dog god grund til, at kineserne, modsat russerne, har amerikanernes gunst, mener filmhistoriker og lektor ved Københavns Universitet, Casper Tybjerg. ”Det er langt fra tilfældigt, at monstrene vælger at angribe Singapore og Beijing fremfor Moskva. Det er iskolde kalkuler, der dikterer, hvordan Hollywood laver sine film”. Casper Tybjerg mener altså ikke, at den amerikanske branche har et decideret bias mod det russiske folk. Svaret er ifølge filmhistorikeren meget lettere end som så: ”Når alt kommer til alt, så er der ingen russer, der kan sælge lige så mange billetter som Scarlett Johansson”.

Det russiske filmmarked er simpelthen ikke stort nok til at interessere de amerikanske pengemænd i forhold til for eksempel det kinesiske marked, der sammen med andre asiatiske lande er eksploderet over de sidste par årtier. Amerikanske blockbusters trives i de kinesiske biografer, og det er derfor selvsagt, at rollebesætningen også skal have et kinesisk islæt. Casper Tybjerg påpeger også den finansielle symbiose, som begge supermagter nyder godt af. ”Det er selvfølgelig også helt naturligt, at den kommende blockbuster om den kinesiske mur, instrueret af en af tidens største kinesiske instruktører, skal have Matt Damon i hovedrollen”, siger han med et glimt i øjet. Det er et klassisk eksempel på, hvordan man samler markedet i øst og vest, og på den måde sikrer sig det størst mulige udbytte ved billetlugerne.

Den amerikanske superstjerne har hovedrollen i den kinesiske storfilm, der har dansk premiere den 23. februar til næste år.
Foto: Universal Pictures

Der er ingen tilfældigheder i Hollywood

Under overfladen lurer en usagt sandhed om, at en stor del af den amerikanske befolkning stadig foragter Rusland og den kommunistiske trussel, de stadig mener, landet udgør. Derfor ville stigningen i russiske biografer sandsynligvis ikke kunne måle sig med faldet i de amerikanske, når helten eller den heroiske birolle pludselig havde russisk pas. Det er simpelthen et spørgsmål om matematik. Det er kølige, følelsesforladte beregninger, der vinder argumentet, hvilket vidner om, at der ikke er nogle tilfældigheder i Hollywood.

Pointen er den samme, som når det kommer til Hollywoods afhængighed af franchises og sikre hits. De mange gengangere i det store filmunivers, som for eksempel de føromtalte Avengers-film, er på samme måde som en etnisk ”velskruet” filmopskrift en sikker vinder, der i høj grad garanterer økonomisk succes. Det er selvfølgelig svært at klandre de store filmstudier for at have dollartegn i øjnene, for filmbranchen er unægteligt først og fremmest en forretning.

Derfor kan man selvfølgelig stadig godt ærgre sig over den ensartethed og de klichéer, der præger især det hollywoodske filmbillede. Vi lever i en verden, hvor diversitet og tolerance begynder at fylde mere og mere i vores hverdag – også i filmen. Den amerikanske cowboy har i høj grad fået selskab af et særdeles bredt etnisk spektrum, hvilket er en ganske positiv udvikling. Der er dog stadigvæk tydelige mangler, og derfor ville det være frydefuldt, hvis man til en forandring kunne høre en russisk stemme i en amerikanskproduceret film uden, at den nødvendigvis skulle komme fra et medlem af mafiaen eller en KGB-agent.