Jeg Vil Også Kysses – Anmeldelse

H.C. Andersens penneven

H.C. Andersen er uden tvivl Danmarks mest kendte forfatter, og vi kender alle historien om Den grimme ælling eller Fyrtøjet. Det er nok derimod ikke alle der kender historien om Andersens private breve.
I forestillingen Jeg vil også kysses stifter vi bekendtskab med netop H.C. Andersen, og hans betroede ven Edvard Colin’s brevudvekslinger.

H.C. Andersen står foran dig. Både Michael Moritzen og Christian Mosbæk er klædt i cowboybukser, hvor de ligeledes begge to har en hvid skjorte stoppet ned i. Selvom Moritzen på ingen måde er klædt ud som Andersen, så er det som om, at jo længere ind i brevudvekslingen man kommer, jo mere ser man den store forfatter stå foran sig.
Moritzen giver en kejtet, sørgmodig og komplimentsyg H.C. Andersen, der både er sjov og rørende at følge med i.

Spændende historie. Brevene fra Andersen til Colin er et uskrevet blad i historien om den rejselystne forfatter. Det er et indblik i, hvilket liv Andersen levede ved siden af sin forfattergerning, og det er yderst interessant!

Sprogbarriere. Brevene som bliver gengivet er skrevet i 1800-tallet, og det er unægteligt et noget andet sprog end nutidens. Derfor flyver  visse passager af indholdet simpelthen hen over hovedet på en. Det er en skam, for det er netop i de små detaljer i brevene, at den helt store fortælling er.

Spændende historiefortælling

Den simple scenografi, de utallige breve der flyver frem og tilbage, og de to herrer på scenen, er hele oplevelsen værd.
Denne ukendte side af Andersens liv beskriver hans forhold til kvinder, mænd og ikke mindst hvordan han ser på sig selv midt imellem dette. Forestillingen er enkelt, men elegant fortalt. Det er brevene, der får plads til at spille sig ud imellem de to.
Den lille scene, med plads til under 100 mennesker, bidrager til intimiteten i forestillingen, og det er blot at lade sige fordybe i den spændende fortælling.

Forestillingen spiller på Teatret Ved Sorte Hest indtil 6. Maj.