Spil, film og tung metal

Hvis du synes at nitter og langt hår har fyldt meget i gadebilledet den sidste uges tid, ser du hverken syner eller er vågnet op i 80’erne. Det er såmænd bare den årlige Copenhell festival der er løbet af stablen. Det er ugen hvor den københavnske refshaleø omdannes til et mekka for metalmusik, og heavy metal-entusiaster verden over valfarter til fire dage i helvede. Et meget hyggeligt helvede, må jeg hellere tilføje.

Nu vil den skarpe Playup.dk læser nok tænke noget i retning af: “Jamen hov, hvad er nu det jeg læser? Playup er da et site for film og spil. Hvorfor skal jeg nu til at læse om den mørke musik?”. Bare rolig, for Copenhell havde endnu engang meget mere end “bare” fed metalmusik at byde på. Foruden quizzer, VM bold, karaoke og meget andet lir man ikke forbinder med en metalfestival, var der nemlig også noget for alle film- og spilelskerne.

Smadr så pixelesne sprøjter

I år havde en udhulet container fået installeret to sofaer med dertilhørende fladskærme, så festivalgæsterne kunne spille lidt spil og få et kærkomment afbræk fra fadøllene og headbangingen. Men troede festivalgæsterne at de kunne ligge og dase og få pusten, så tog de grueligt fejl. For containeren bød nemlig på videospillet Smadreland Simulator. For andet år i træk havde IT-Universitetet og virksomheden KMD afholdt et såkaldt game jam, hvor studerende havde 48 timer til at lave et computerspil fra bunden af. Vinderne af konkurrencen om Copenhell billetter blev fire gutter – to studerende fra ITU og to studerende fra KADK – med deres virtuelle fortolkning af den populære attraktion Smadreland. I alt sin fantastiske enkelthed går spillet ud på at smadre på livet løs. Bevæbnet med guitarer og overdimensionerede hammere, indtager spillerne, i form af mere eller mindre letgenkendelige metallegender, en arena hvor der skal smadres hvad smadres kan. Tro mod temaet, ender det selvfølgelig med at spillerne skal give selveste satan en ordentlig omgang høvl.

Det var ganske enkelt imponerende hvad de fire gutter havde formået at præstere på 48 timer, og især festivalens yngre deltagere omfavnede projektet og så ud til at hygge sig gevaldigt.

Spillet er for 2-4 spillere og kræver brug af controller. Spillet kan prøves her

Foto: Morten Skovgaard

Den højere enhed

Lørdag eftermiddag var der lagt i kakkelovnen til noget helt specielt på Copenhell. Nørdernes konge Jakob Stegelmann indtog hovedscenen Helviti. Kultikonet var dog ikke alene. Med sig havde han medbragt Aarhus Symfoniorkester, som havde til job at fremføre lige præcis den musik Stegelmann ville høre. Det bød på smukke fremførelser af de mest elskede sange fra film- og spilhistorien. Imellem numrene styrede Jakob slagets gang på informativ og vittig vis – præcis som vi kender ham fra Troldspejlet.

Koncerten varede godt og vel en time og et kvarter, men hvert et øjeblik var et højdepunkt i sig selv. Fra de utålmodige “Jakob! Jakob! Jakob!” chants inden koncerten, til en crowdsurfer der, i klassisk Supermanspositur, blev båret 20-30 meter fremad til tonerne af John Williams tema til Supermanfilmen fra 1978.

Foto: Morten Skovgaard

Ja, den største wall of death på hele festivalen – hvor publikum deler sig op, for derefter at brage ind i hinanden – opstod sågar da Darth Vaders imperial march tema fløj ud over scenekanten. Generelt elskede publikum showet, og forelskelsen var tydeligt gengældt. Orkestreret var veloplagte og lutter smil. Selvom alt musikken var uden tekst, så skrålede publikum med. Den umage kærlighedshistorie, ja grænsende til det symbiotiske, mellem publikum og orkester var faktisk den allerstørste oplevelse. De elskede det, vi elskede det og Stegelmann elskede det.

Vi havde været igennem alskens filmmusik og superheltetemaer, og afslutningsvis skulle vi da også lige have temaet til superhelten over dem alle, Stegelmanns eget. Inden Aarhus Symfoniorkester overhovedet nåede at komme i gang, begyndte pladsen at skråle temaet til Troldspejlet. Ja ja, det er ganske vist originalt Gremlins temaet, men der var ingen tvivl om at denne omgangs hujen, skrålen, klappen, moshing, circle pit’ing og ‘kastning af horn’ var til ære for den elskede børnetv-vært og hans legendariske program.

Foto: Morten Skovgaard

Publikum ville ikke give slip, men til sidst måtte vi sande at showet var kommet til ende. For at blive i terminologien, så fik vi simpelthen ikke mere for den 25 øre, som Pelle Gris ville have sagt det.

Personligt har jeg to idoler som jeg, helt uden nogen form for skam i livet, dyrker som helte. Den ene er den nu afdøde Motörhead forsanger Lemmy Kilmister og den anden er netop Jakob Stegelmann. Så jeg var i allerhøjeste grad på hjemmebane i lørdags. Men selv med hjemmebanefordel blev jeg blev blæst godt og grundigt bagover. Jacob Stegelmann og Aarhus Symfoniorkester var veloplagte, sjove, drillende, legesyge. Det var den bedste koncert jeg var vidne til på dette års Copenhell, og det er jeg vist ikke alene om at synes. Roserne er da i hvert fald væltet ind på symfoniorkesterets facebookside, hvor man kan se nogle helt fænomenale optagelser fra showet. Herfra skal der lyde et tak til Copenhell for at tage chancen og tro på konceptet . Og selvfølgelig også et kæmpe tak til Jakob Stegelmann og Aarhus Symfoniorkester for en fuldstændig fantastisk musikoplevelse.